TESTNING

Læse- og staveudredning samt screening for ordblindhed

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barns vanskeligheder med læsning og stavning skyldes ordblindhed?

Skal dit barn starte i forløb hos mig? Så er denne udredning obligatorisk

Indledende læse/staveudredning inden opstart i forløb

En grundig læse- og staveudredning er en vigtig forudsætning for at jeg kan tilrettelægge en individuel og målrettet undervisning, der tager udgangspunkt i netop dit barns behov

Pris: 1.500,00 kr. inkl. moms

Hvorfor er det vigtigt?
Børn med læse- og stavevanskeligheder kan have forskellige udfordringer, og derfor er det afgørende at få klarlagt både styrker og vanskeligheder.

Udredningen giver et nuanceret billede af, hvor dit barn befinder sig i sin udvikling, og hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed. På den baggrund kan undervisningen tilpasses, så den bliver både effektiv, overskuelig og motiverende for barnet – og så der arbejdes med de rette strategier, der understøtter barnets videre læse- og skriveudvikling.

Sådan foregår testningen
Vi aftaler et tidspunkt til testning, af cirka 1½ times varighed. Jeg lægger stor vægt på, at barnet mødes i øjenhøjde, og at mødet foregår i en rolig, tryg og positiv atmosfære. Derfor anbefaler jeg altid, at der er en forælder med ved testningen (hvis barnet ønsker det), og at barnet forberedes på, hvad der skal foregå.

Testene
Testene er tilpasset barnets alder og niveau og kan blandt andet indeholde:

  • Læsning af enkeltord
  • Læsning af tekststykke
  • Stavning af både lydrette og mindre lydrette ord

Skriftlig vurdering
Efter mødet modtager I en skriftlig vurdering af jeres barns styrker og vanskeligheder udfordringer.

Ønsker du, at få afklaret om dit barns vanskeligheder skyldes ordblindhed?

Grundig læse/staveudredning & screening for ordblindhed

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barns vanskeligheder med læsning og stavning skyldes ordblindhed? Så er en grundig screening eller udredning et vigtigt første skridt.

Pris: 4.500,00 kr. inkl. moms

Kontakt mig for en indledende samtale
Vi starter altid med en telefonsamtale, hvor vi sammen afklarer jeres behov. På den måde sikrer vi, at en udredning eller screening er den rette løsning for jer og jeres barn.

Sådan foregår testningen
Hvis vi vurderer, at en udredning er relevant, aftaler vi typisk to testgange af cirka 1½ times varighed. Jeg lægger stor vægt på, at barnet mødes i øjenhøjde, og at forløbet foregår i en rolig, tryg og positiv atmosfære. Derfor anbefaler jeg altid, at der er en forælder med ved testningen (hvis barnet ønsker det), og at barnet forberedes på, hvad der skal foregå.

Testene
Testene er tilpasset barnets alder og niveau og kan blandt andet indeholde:

  • Læsning af enkeltord
  • Læsning af sætninger og sammenhængende tekst
  • Lytteforståelse
  • Stavning af både lydrette og mindre lydrette ord
  • Opgaver i fonologisk opmærksomhed
  • Hukommelsesspændvidde

Udredningen vil give os et klart billede af barnets styrker og vanskeligheder inden for læsning og stavning – herunder om der er tegn på ordblindhed, og i hvilken grad.

Rapport, opfølgning & rådgivning
Efter test-forløbet modtager I en grundig, skriftlig rapport, som:

  • Beskriver barnets udfordringer og ressourcer
  • Indeholder en faglig vurdering og konklusion
  • Giver konkrete anbefalinger til den videre indsats

Som en del af forløbet tilbyder jeg et opfølgende møde, hvor vi gennemgår rapporten sammen. Her har I mulighed for at stille spørgsmål og få konkret vejledning til, hvordan I bedst støtter jeres barns videre læse- og skriveudvikling.