+ 45 51 50 00 96
info@laeselaerer.dk

Læsning

Man kan sige at forudsætningerne
for at blive en god læser,
er betinget af 4 forhold:

Automatiserede afkodningsfærdigheder

Evnen til præcis afkodning ligger til grund for selve læsningen. Det forudsætter at eleven behersker det alfabetiske princip, dvs. forbindelsen mellem lyd –og skrifttegn. Begyndende med lydrette ord, for herefter gradvist at lære de betingede stavemåder.

Læsehastighed og flydende læsning

For at kunne fastholde meningen i det vi læser, er vores hukommelse afhængig af at læsningen foregår i et vist tempo. Den hastighed hvormed vi læser og forarbejder indtryk, vil derfor have en betydning for, hvor godt vi forstår det vi læser. 

Sproglige færdigheder og størrelsen af elevens ordforråd

Elevens sproglige forudsætninger, dvs. viden om grammatiske regler, staveprincipper og grundlæggende forståelse for sætningers opbygning.

Viden om tekster – Viden om verden

I forhold til selve læseforståelsen, vil viden om verden og ikke mindst viden om forskellige slags tekster komme eleven til gode.